I 1934 bliver dele af Galapagos øerne fredet og gjort til vildtreservat og i 1959 bliver hele øgruppen, med undtagelse af nogle få procent, som er privat ejet, gjort til nationalpark. Derefter begyndte turismen så småt i 60'erne. I dag kommer der mere end 100.000 turister til øerne hvert år. Det er det eksotiske dyreliv og det behagelige klima, som gør at turister strømmer til øerne.
Når 100.000 turister hvert år besøger øerne, slider det i sagens natur kraftigt på dem. For at reducere påvirkningen på øerne, er der nogle få regler, som gælder for alle besøgende:
- Med undtagelse af i og omkring byerne må man kun færdes på øerne sammen med en autoriseret guide
- Man må kun besøge godkendte besøgssteder og kun opholde sig indenfor de markerede stier på besøgsstederne. På flere øer er landgang helt forbudt
- Man må ikke røre ved dyrene eller fodre dem
- Man må ikke tage ting fra øerne, for eksempel fjer eller sten, og man må ikke efterlade noget på øerne
Med disse regler forsøger man at reducere den påvirkning, som den voksende turisme har på dyrelivet.
Men turismen påvirker også øerne på andre måder. På grund af de mange turister, som bruger mange penge, søger mange ecuadorianere ud til øerne for at finde arbejde i forbindelse med turismen. Selvom man skal have tilladelse til at flytte derud, er det ikke muligt for Ecuador at styre denne tilflytning og der er derfor vækst i den lokale befolkning. Det slider på øerne, idet de skal brødfødes og producerer masser af affald.
