Forrige

Under havoverfladen

Der er rigtig gode snorkel og dykke forhold omkring Galapagos. Der er ikke så mange koral rev, men der er gode muligheder for at se hajer, store rokker, skildpadder og andre store havdyr. Jeg kom desværre aldrig ud at dykke og det er også en lidt dyr fornøjelse på Galapagos. Til gengæld var der rige muligheder for at snorkle. De fleste både medbringer snorkel udstyr og ved mange af landgangsstederne er der gode snorkel forhold enten lige ud for landgangsstedet eller der hvor båden lægger for anker. Mange af stederne har turbådene afsat tid til snorkling.

Vandet er ikke specielt varmt - enkelte steder var det direkte koldt, det skyldes havstrømmene. Vandet et ofte klart med god sigtbarhed og selvom man kun snorkler er der rigtig gode muligheder for at se spændende dyr unden havoverfladen.