Quito

Quito er Ecuador's hovedstad og regeringsby. Med sine 1,4 millioner indbyggere er det Ecuador's næststørste by (den største er Guayaquil).

For turister er den ganske overskuelig, den er delt i en ny og en gammel bydel. I den gamle bydel ligger mange af seværdighederne, mens den nye bydel indeholder mange turisthoteller, restauranter og rejsebureauer. Begge bydele er ikke større, end at man sagtens kan komme rundt i dem til fods. Der er dog nogle kilometer mellem de to bydele, så man bør overveje at tage en bus eller taxa mellem dem. Der er rimeligt god lokal transport med busser og sporvogne, det gør, at man sagtens kan komme rundt på egen hånd.