Omkring 25% af befolkningen i Malaysia er kinesere. Kinesere og malayer lever i dag fredeligt sammen. Men i 1960erne var der voldelige sammenstød mellem malayer og kinesere. Selvom kineserne var et mindretal i landet, ejede kinesere og udenlandske virksomheder mere end 90% af Malaysias virksomheder og stod for det meste af handlen i Malaysia. Adskillige hundrede, primært kinesere, blev dræbt ved de voldelige sammenstød i slutningen af tresserne. Regeringen indså derefter at man kun komme opnå varig fred ved at sikre at malayer fik en større ejerandel af landets produktionsapparat. Der blev derfor indført programmer for at fremme malaysisk ejede virksomheder, så de havde fortrinsret ved handel med offentlige myndigheder og man lavede en køb britisk sidst kampagne, for at reducere den tidligere koloniherres indflydelse.
Dette lille kinesiske tempel ligger centralt i Miri, man finder kinesiske templer i de fleste større byer i Malaysia. Kineserne sætter desuden deres tydelige præg på landet med mange kinesiske restauranter.