Mount Kinabalu er med sine 4.095 meter det højeste bjerg i Sydøstasien mellem Himalaya og New Guinea. Bjerget er et populært turistmål, da det relativt nemt kan bestiges af trekkere uden bjergbestigningserfaring. Eneste krav er, at man er i rimelig form og at man har fornuftigt vandre udstyr. Turen op og ned kan gøres på under to dage, med en overnatning på bjerget. Hvis man synes, at det er for lang tid, kan man jo melde sig til det årlige marathon på bjerget, så klares op og nedturen på en enkelt dag.
Tager man 2 dages turen ser planen for en bestigning nogenlunde således ud:
- Man overnatter i besøgscenteret og står op ved solopgang og får sin morgenmad.
- Kl. 7 møder man op ved afgangspunktet, man kan få opmagasineret sin bagage og man får tildelt en guide.
- Man kører derefter op til 1.900 meters højde hvor vandreturen starter.
- Man vandrer derfra op i 3.300 meters højde, hvor man overnatter i vandrehjemmet. Man har en madpakke med, som man spiser undervejs. Selvom man sådan set har hele dagen til vandreturen er det rart at ankomme lidt tidligt til vandrehjemmet, dels begynder det ofte at regne hen på dagen og desuden er det rart at have lidt tid til at hvile benene og nyde udsigten.
- Køkkenet åbner allerede for servering af aftensmad kl. 17.00 og man spiser tidligt. De fleste er ved deres seng omkring solnedgang og der er ro på gangene kort efter.
- Man står op mellem kl 1 og 2 for at komme op ad bjerget. Det ukomfortable tidspunkt skyldes at de bedste chancer for en god usigt er lige omkring solopgang!
- Hvis alt går vel ankommer man 4-5 timer senere til toppen og kan nyde solopgangen.
- Derefter går det bare nedad, man følger den samme rute ned, med stop i vandrehjemmet for at spise morgenmad og samle de ting op, som man ikke slæbte med helt til toppen. Efter morgenmad vandrer man bare stille og roligt tilbage mod besøgscenteret og man vil ofte være nede, så man kan få sin frokost og derefter gå ned til landevejen og tage busen mod enten Sandakan eller Kota Kinabalu.
Selvom det er en fysisk krævende vandretur, så er det hele besværdet værd, udsigten er smuk oppe på bjerget og det er fantastisk, når man sidder på toppen og betragter den farvestrålende solopgang!
