Orangutan kommer af Malaysisk oran gutan, som betyder skovens mand. Navnet er meget passende, for de er menneskelignende på en række områder og samtidig er de tilpassede til livet i trækronerne, hvor de nemt kan svinge sig rundt med deres lange arme og ben og fødder der er lige så veludviklede som hænderne til at holde fast og gribe efter ting.
På Sepilok Orangutan Centre tager man tilskadekomne orangutaner og forældreløse orangutan unger. Centeret bliver ofte kontaktet af landsbybeboere, som har set orangutaner, som har behov for hjælp og så kører de ud og indfanger dem. De passer og plejer orangutanerne, men ikke med henblik på at orangutanerne skal overflyttes til en zoologisk have og leve i fangenskab resten af deres dage. Målet er at orangutanerne skal blive i stand til at klare sig selv i naturen. Når de får lyst til det begynder de at vandre i skovene omkring centeret og de kan så komme til fodringsplatformene hvor der bliver lagt mad frem hver dag. Ved nogle af platformene kommer der turister, som oplever det på afstand, andre af dem ligger langt væk fra steder hvor der færdes mennesker. Efter noget tid lærer orangutanerne at klare sig selv, så de ikke mere kommer tilbage til fordringsstederne, ofte finder de dog tilbage når de skal have unger, idet forholdene er trygge for dem og fordi det er nem adgang til mad.