Mount Kinabalu har fire toppe, som alle næsten er lige høje, det er ganske få meter som adskiller dem. I den lille time vi var på toppen, lå der nogle få skyer over en af de andre toppe. De lå der meget stabilt, til trods for at det blæste kraftigt. Det skyldes formentligt føn vinde, og at luftfugtigheden så netop var sådan at der dannedes skyer lige over bjergtoppen. Det var ganske flot, som det lå foran solopgangen.