En del af spændingen ved bestigningen af Mount Kinabalu er at man aldrig rigtig ved hvad man kommer til at opleve på toppen. Det afhænger af vejret hvad man får udsigt til - hvis man overhovedet får nogen udsigt - nogle dage er bjerget indhyllet i tætte skyer! Den dag vi var deroppe, hang der lave skyer under os, så vi kunne ikke se Borneo's landskab under os. Til gengæld var det fascinerende at se ned ad den vej vi lige var kommet op, der var en lang sti af små lysende prikker, det var lyset fra vandrere på vej op af bjerget. På en klar og skyfri dag kan man se de Phillipinske øer i horisonten.
Det er ikke alle som når toppen til solopgang, på vejen ned passerede vi mange vandrere, som var langt bag ved os på deres opstigning. Der er bedst chance for en god udsigt, hvis man er der så tidligt på dagen, idet der ofte samler sig skyer omkring bjerget op ad dagen.