Noget af det bedste ved at rejse i Asien er de fantastiske frugter. De fleste af dem smager vidunderligt og de koster ikke alverden. Frugterne er altid friske og er plukket for nyligt lokalt så de har ikke ligget og modnet i en container, ligesom mange af de frugter, du får i Danmark. Det gør at de er meget mere saftige og velsmagende.

Jeg ved ikke hvad frugten på billedet hedder, men den har nok været dækket af en tykkere skal som sælgeren har fjernet, for det yderste grønne stykke var fugtigt, så den var nok tørret ud hvis ikke der er en ekstra skal. Den smagte lidt som æble og så mættede den meget. Så den holdt i et par dage, vi så den kun i Cameron Highlands, så den er nok ikke så almindeligt forekommende.