Nelson's Dockyard

Nelson's Dockyard er opkaldt efter Admiral Horatio Nelson, som opholdt sig her fra 1784 til 1787. Det er den samme Admiral Nelson som i 1801 ledede slaget mod den danske flåde i Slaget på Reden. Nelson's Dockyard ligger ved en naturlig havn som tidligt under englændernes kolonisering af Caribien blev benyttet til at søge ly under dårligt vejr. Havnen ligger på sydsiden af Antigua og der har været fin mulighed for herfra at holde øje med hvad franskmændene foretog sig på Guadeloupe.

De bygninger som står i dag blev begyndt opført omkring 1740. I 1800-tallet blev de mindre vigtige for England og i 1889 blev de helt forladt. Først 60 år senere begyndte arbejdet med at genopbygge hvad der i dag er en af Antigua og Barbudas største turistattraktioner.

 

 

Dato: 
01-01-2016
Kamera: 
Nikon D600
Brændvidde: 
32mm
Iso: 
100
Lukketid: 
1/125s
Blænde: 
f/5.6