Brunei's bidrag til det internationale køkken begrænser sig til ambuyat. Under 2. verdenskrig erobrede Japan Borneo og de tog det meste af udbyttet fra rismarkerne, så Brunei måtte finde anden føde. Løsningen blev ambuyat, som ses i skålen nederst til venstre i billedet.

De andre tallerkner og skåle indeholder diverse side retter, som man dypper selve ambuyaten i. Man kan selv vælge disse sideretter, men vi fik kokken til at lave et passende udvalg. Øverst til venstre er det nogle små saltede fisk, som smager ganske glimrende, dernæst lidt rå grøntsager og nogle grøntsager i en velsmagende sovs. Tallerkenen i midten indeholder en fisk der er delt i fire stykker og kogt sammen med diverse grøntsager og krydderier. De små skåle indeholder sambal, som er en kraftigt smagende sovs lavet af chili og rejer. Alle side retterne er sådan set ganske fine og velsmagende. Problemet er selve ambuyaten.

Ambuyat er lavet af sago palmen. Sagoen udvindes som små gryn fra palmens marv. Grynene males til sago mel og dette blandes med vand og koges til ambuyat. Det er vel nærmest en slags sago budding og har en konsistens nogenlunde som blød vingummi - det er dog modsat vingummi vanskeligt at bidde ambuyat over i mindre stykker.

Der er er par vigtige regler, som man skal huske når man spiser ambuyat:

  • Tag kun små stykker af selve ambuyaten, den er svær at bide over og den fylder urimeligt meget i munden, hvis man får for meget ind.
  • Man skal huske at få rigeligt af sideretterne med, selve ambuyaten smager ikke af så meget og konsistensen og smagen er ikke så behagelig, når den står alene.
  • Den sidste regel er, at man skal skynde sig at spise op. Når ambuyat bliver kold bliver den bare endnu mere ubehagelig at spise, så sørg for at få den spist inden det køler af!

Sago består primært af kulhydrater og har stort set ingen vitaminer eller mineraler og det skal derfor suppleres med anden mad. Ambuyat spises stadig i Brunei, men det vrimler ikke med ambuyat restauranter, så man skal lede lidt efter dem. Til gengæld er man sikker på positiv opmærksomhed fra de lokale, hvis man giver sig i kast med deres "nationalret".

 

 

Dato: 
08-04-2008
Kamera: 
Nikon D80
Brændvidde: 
35mm
Iso: 
100
Lukketid: 
1/125s
Blænde: 
f/4.0