Omar Ali Saifuddien moskeen

Moskeerne i Brunei er åbne for besøg af ikke muslimer, dog ikke om fredagen, som er muslimernes helligdag. Det eneste man skal gøre, er at klæde sig passende. Benene skal være helt dækket (zip-off bukser er geniale - man kan gå rundt i shorts og så lyner man benene på inden man går ind gennem porten til moskeen). Mænd kan godt have en t-shirt på, men som kvinde skal man dække arme og ben og have et tørklæde til at dække håret. På de fleste moskeer har de tørklæder, som man kan låne, hvis man har glemt at få et med. De er meget flinke og hjælpsomme, hvis påklædningen ikke lever op til standarden, men modtagelsen er oftest mere hjertelig, hvis man viser dem respekt og på forhånd sætter sig ind i påklædningsreglerne og opfylder dem. Når man går ind i selve moskeen tager man altid skoene af.

På billedet ses hovedindgangen til Omar Ali Saifuddien moskeen.

 

 

Dato: 
07-04-2008
Kamera: 
Nikon D80
Brændvidde: 
20mm
Iso: 
100
Lukketid: 
1/160s
Blænde: 
f/6.3