Dubai

Dubai er en underlig og på flere måder absurd by. Det giver ikke mening at placere en storby midt i ørkenen, hvor der ikke er vand eller andre af de resourcer, som skal til at drive en storby. Byen er skabt af oliemillioner og rigdommen er tydelig, når man ser alle nybyggerierne af højhuse, de store malls og mængden af dyre sportsvogne, som kører på vejene. Selvom man ikke er specielt bil kyndig, lærer man hurtigt lyden af en Lamborghini at kende.

Absurde tegn på rigdommen er de grønne græsplæner, som må kræve enorme mængder vand at holde, når den tørre ørkenluft når temperaturer på 45 grader om sommeren, de enorme kunstigt anlagte søer med springvand, som ligeledes må kræve store vandmængder eller det at man har bygget en komplet ski bakke med lift og kunstig sne midt i ørkenen.

Dubai er bestemt et par dage værd, de store Malls, den nye arkitektur og en tur rundt i soukerne i Deira i det gamle Dubai. Er man en vandhund skal man selvfølgelig tage en tur i nogle af de store vandlande. For de fleste er mindre end uge i Dubai nok, men så kan man enten kombinere med ture i ørkenen eller tage nogle dage på en strand hotel i Ras al-Khaimah hvor overnatningerne er billigere.