Capitoline er den højeste, men også den mindste, af de 7 bakker, som Rom er bygget på. Der ligger enkelte ruiner fra romerriget ved bakken, men ellers er den præget af renæssance paladser. Paladserne huser i dag Capitoline museerne. Det er nogle af verdens ældste museer, idet de kan dateres tilbage til 1471 hvor pave Sixtus IV donerede nogle bronze skulpturer til byen Rom. Museerne indeholder i dag kunst og skulpturer fra romerriget, middelalderen og renæssancen. Ud over museerne hører Rom's byråd til på Capitoline bakken.
Statuen på billedet står på pladsen på toppen af Capitoline bakken, den er en replika af Marcus Aurelius rytterstatue. Den originale kan ses inde på museerne. Der blev skabt mange bronzestatuer af kejsere under romerriget, men de fleste er smeltet om til enten mønter eller kristen kunst. Dette er den eneste, som har overlevet til i dag, og det skyldes en misforståelse, idet man i middelalderen troede at den forestillede Konstantin, som var den første kristne kejser.