Fodring af tranerne

På de gode dage samler der sig op mod 20.000 traner på et lille område ved den sydlige ende af søen. Tranerne samles netop her, idet der årligt spredes 150 tons korn i området.

I starten af 1900-tallet lå der en del spritbrænderier omkring søen. De lavede sprit af kartofler, som blev dyrket på de omkringliggende marker. Om foråret lå der derfor en del kartofler tilbage, som tranerne spiste. Spritbrænderierne findes ikke mere, men for at undgå at tranerne spiser afgrøderne på de omkringliggende marker, fodrer man dem.

Det er muligt at komme ud midt imellem tranerne. Kigger man efter på billedet er der i midten og lidt oppe et lille træskur tæt ved søen. Her kan man få lov at sidde hele dagen mellem tranerne. Men der er ikke meget plads og man skal komme før tranerne ankommer før solopgang og man må først forlade det igen efter solnedgang når tranerne er fløjet ud til deres sovesteder.