Relikvier i Peterskirken

Vatikanet opbevarer mange kristne relikvier. Ved de fire søjler, som bærer kuplen, er opstillet statuer med de vigtigste relikvier. Denne statue forestiller Veronika med det klæde, som hun gav Jesus, da han bar korset til Golgatha. Da Jesus havde tørret sig med klædet og gav det tilbage til Veronika, var hans ansigt aftegnet på klædet. Det originale klæde ligger i soklen under statuen! Under en anden rejse har jeg dog også set netop det klæde ligge i en glasmontre i en fransk kirke...

I de andre hjørner står Helena ovenpå resterne af det kors Jesus blev korsfæstet på, Longinus med det spyd, som Jesus blev stukket i siden med, da han hang på korset og Sankt Andrew (Sankt Peter's broder). Relikviet ved Sankt Andrew er hans kranie, dette blev dog i 1964 leveret tilbage til Patras i Grækenland, hvor det oprindeligt var opbevaret.

 

 

Dato: 
16-09-2004
Kamera: 
Nikon F50