Marineleguaner lever af alger, som gror på klipperne langs kysterne omkring Galapagos øerne. De har derfor behov for den flade hale, som de benytter til at skabe fremdrift i vandet og den flade mund gør at de kan rense et større stykke klippe for alger, end hvis de havde en spids mund.
Land- og marineleguaner har mange fællestræk og er nært beslægtede og de kan da også få afkom sammen. Dette afkom vil være sterilt og vil have forskellige træk fra hver af arterne. Man er derfor ret sikker på, at det oprindeligt var en leguan art, som ankom til Galapagos og at den på Galapagos har delt sig i to leguan arter med hver sine karakteristika. Successfulde marineleguaner har haft en flad hale som har været god til at svømme med og en bredere mund som kan spise mange alger i et bid, hvorimod landleguaner ikke har haft brug for en hale til at skabe fremdrift, men til gengæld har haft behov for en spidsere mund for at kunne spise kaktus. På den måde kan man tydeligt se resultatet ad den naturlige udvælgelse og Darwinismen på Galapagos øerne, idet den netop har frembragt de livsvigtige egenskaber i de to leguan arter som findes på øerne.
