Idet Galapagos øerne ligger isoleret 1.000 kilometer fra Sydamerikas kyst, kan de dyr, som lever der, kun være kommet dertil ved enten at flyve, svømme eller sejle. De dyr, som ikke kunne svømme eller flyve, er formentligt sejlet derud ved at drive på træer, som under uvejr er skyllet væk fra Sydamerikas kyster og derefter er drevet med havstrømmene til Galapagos. Det er kun firben og leguaner, som er drevet til Galapagos på denne måde.
Da Galapagos øerne er isolerede og har et andet klima, end dyrene var vandt til i Sydamerika, har de udviklet nye egenskaber, for at kunne overleve på øerne. De har derved udviklet sig til andre arter, end dem der oprindeligt kom til Galapagos. De er blevet til dyrearter, som kun lever på Galapagos - de er blevet endemiske. Under et besøg på øerne kan man tydeligt se, at denne tilpasning må være foregået og man forstår hvordan Charles Darwin fik inspiration til udviklingslæren.
