Der lever omkring 50.000 søløver ved Galapagos øerne. De lever i mindre kolonier og man kan ikke undgå at møde dem. Vi mødte de første ved den lille havn, hvor vi steg om bord på vores båd. Vores guide måtte jage dem væk fra landgangsbroen, for at vi kunne komme ned til båden.