Lokalt har man altid kaldet bygningerne for Twin Towers, det giver jo fin mening idet det jo er to næsten identiske tårne forbundet med en gangbro. Men efter at World Trade Center i New York sank i grus, så virker navnet en lille smule forkert.
Til trods for at tårnene er ens valgte man to forskellige entreprenører til at bygge dem. Formålet med det var, at hvis en af dem ikke holdt tidsplanen, så kunne man jo altid true dem med at overdrage opgaven til naboen, som godt kunne holde bygge planerne.