Iglerne er et af de mest irriterende dyr i Malaysia! De sidder på grene og blade i bunden af skoven og venter blot på at et varmt blodet dyr kommer forbi. De kan lugte blod og sætter du en finger hen i nærheden af iglen, vil den bevæge sig mod fingeren. Hvis den får fat i et andet dyr, suger den sig fast og slipper bladet den sidder på. Den vil så bevæge sig til et sted på dyret, hvor den kan suge blod. Der giver en kraftig smerte lige når den bidder og hvis man fjerner den vil man ofte opleve at det bløder kraftigt (sårets størrelse taget i betragtning), idet den sprøjter et stof ind, som hindrer blodet i at koagulere, så hvis ikke man fjerner den kan den side og spise sig mæt i offerets blod ganske længe. Mennesker kan nemt fjerne den og udover blødningen og smerten er der ikke de store problemner forbundet med den, idet de ikke overfører sygdomme til mennesker. Men mange andre pattedyr er ikke istand til at fjerne den, så der kan den sidde længe og suge blod.

Det vigtigste våben mod igler er ikke at have udækket hud, som de kan suge sig fast på, da iglerne kan ikke bide gennem tøj. Derfor vandrer man i gummistøvler og man har lang ærmede trøjer og lange bukser. Derudover har man "igle-sokker", som er lange sokker som når op til lige under knæene og som er snøret stramt ind til bukserne, så iglerne ikke kan komme ind på kroppen. De kan ikke bide gennem sokkerne. Når man tager støvlerne af, er det ikke ualmindeligt, at man finder en igle, som kravler rundt på sokkerne, fordi den kan lugte blodet, men som ikke har kunnet finde et sted at bide sig fast.