Det vrimler med aber langs Kinabatangan floden! Man ser dem oftest om eftermiddagen, idet de kommer ned til floden for at overnatte i trætoppene. Da vi var på Kinabatangan oplevede vi følgende abe arter: Gibbon (vi så den ikke, men hørte dens kald), Makak aber (to forskellige arter), næse aber (det er en næse abe hun på billedet) og Orangutan.

Det er nemt at se mange dyr ved Kinabatangan floden, fordi der kun er nogle få kilometer oprindelig skov på begge sider af floden. Derfor kommer mange dyr ned til floden for at drikke, og ud over nogle bifloder er der ikke vand så mange andre steder i skoven langs floden. Skoven er afgrænset af indhegnede plantager i nogle få kilometers afstand på begge sider af floden. Så dyrene er fanget i et smalt bælte langs floden. Dette er naturligvis ikke optimalt for dyrene, men det giver gode chancer for turisterne for at komme tæt på dyrene.