Forrige

Plantagerne

På køreturen fra Sandakan til Kinabatangan floden får man et indblik i hvordan Borneo's landskab i dag tager sig ud. Det består desværre primært af ensformige plantager, som ikke giver mange muligheder for dyreliv. På plantagerne fremstilles primært palme olie. Malaysia er en af verdens største eksportører af palme olie. Palme olien bruges til så forskellige ting som fødevarer, for eksempel margarine, sæbe og andre produkter til personlig pleje og endelig anvendes det til at lave bio brændsel. Så der er stor efterspørgsel efter palme olien og der er desværre ikke udsigt til at plantagerne kommer til at fylde mindre i landskabet.

Kinabatangan floden er unik, fordi man her har bevaret den oprindelige natur og ikke har tilladt rydning af den oprindelige beplantning tæt ved floden. Floden er 560 kilometer lang og i et område på op til 5 kilometers bredde omkring floden er det forbudt at fælde skoven. Landsbyer, som altid har ligget langs floden, må stadig være der og der er bygget faciliteter til turister, men de ligger spredt langs floden og er bygget så de falder rimeligt pænt ind i landskabet.

Billedet er taget på en sejltur på Kinabatangan floden, hvor vi sejlede ud af en af de små sidefloder, vi skulle ikke sejle længe før end vi nåede palme olie plantagerne, som det ses på modsatte bred.