Cuenca er en af de fineste byer i Ecuador, hvis man vil opleve hvordan byerne så ud i kolonitiden. Park Calderon er den centrale plads i Cuenca. Der ses blandt andet katedralen. Tårnene skulle oprindeligt have været væsentligt højere, men en konstruktionsfejl forhindrede, at de kunne bygges i den planlagte højde. De blå kupler, som kan ses vidt omkring i byen, gør det altid nemt at orientere sig i Cuenca.
På den modsatte side af Park Calderon ligger den gamle katedral El Sagrario, som er fra 1557. Den blev benyttet som triangulationspunkt af Jean-Marie de La Condamine's ekspedition i 1735, da han beregnede ækvators beliggenhed.
Dato:
13-04-2006
Kamera:
Nikon 8800
Brændvidde:
11.8mm
Lukketid:
1/170s
Blænde:
f/5.3