Kheops pyramiden

Den enorme Kheops pyramide er den første man kommer til når man kommer forbi billetlugen. Den er bygget som grav monument for faraoen Kheops omkring år 2550 f. kr. Med sine knap 150 meters højde er den den største af pyramiderne og den var i 3.800 år den højeste bygning i verden skabt af mennesker.

Alle forhold omkring pyramiden er imponerende. Det menes at det tog 20 år at bygge pyramiden. Da den består af omkring 2.3 millioner sten, har man derfor lagt 12 sten hver time (dag og nat) igennem 20 år, med en estimeret vægt på 5,9 millioners tons har man dermed anbragt 800 tons sten hver dag. Pyramidens base er fuldstændig vandret (den afviger 15 millimeter over 200 meter). Det er imponerende at man kunne bygge sådan for mere end 4.000 år siden.

Man imponeres når man ser billeder af pyramiderne, men man bliver nærmest lamslået når man står ved foden af dem. De er imponerende store og man kan ikke forestille sig hvor rigt området omkring Nilen den gang må have været, når man havde råd til gennem 20 år at bygge på et projekt som Kheops pyramiden.

 

 

Dato: 
29-03-2015
Kamera: 
Nikon D600
Brændvidde: 
32mm
Iso: 
100
Lukketid: 
1/320s
Blænde: 
f/9.0