Colosseum blev primært benyttet til gladiator kampe og jagte. Showene blev planlagt, for at gøre dem attraktive over for tilskuerne. Man kunne møde gladiatorerne et par dage før kampene og dagen før blev der holdt en festmiddag for dem. Man kunne købe programmer, hvor gladiatorernes historie og opvækst var beskrevet. Gladiatorerne kæmpede enten mod andre gladiatorer eller i jagte, hvor de var i kamp med dyr, ofte eksotiske dyr importeret fra afrika eller fjerne egne af Romerriget, for eksempel bjørne, næsehorn og løver. Man har estimeret at 500.000 gladiatorer og mere end 1 million dyr mistede livet i Colosseum. Gladiatorkampene blev sjældent betalt af staten. Det var senatorer og rigmænd som finansierede kampene. De benyttede gladiator shows til at fremvise rigdom og kaste glans over deres famillier.
I dag ligger Colosseum midt i Rom med masser af trafik omkring den, hvilket er med til at slide på bygningen. Det er en af Rom's bedst kendte og mest besøgte turist attraktioner. Den ligger lige ved nogle af de andre store turistattraktioner fra Romerriget, Forum Romanum og Palatinerhøjen.