Forum Romanum

Det var omkring Forum Romanum at Rom udvikledes under Romerriget og der var i Forum Romanum, at magten var koncentreret, her var senatet, domstole og de vigtigste templer i romerriget. De ældste ruiner i Rom ligger i og omkring Forum Romanum.

Området hvor Forum Romanum ligger var oprindeligt et sumpområde, det blev drænet af etruskerne omkring år 700 f. kr. og de anlagde mindre templer og butikker. Forum Romanum er blevet udvidet utallige gange under romerske kejsere og adskillige af bygningerne er blevet ombygget flere gange. I dag er der primært ruiner tilbage og for de fleste af ruinerne er der ikke meget andet end fundamentet tilbage, så selvom man får en idé om hvor stort det har været under romerriget, er det vanskeligt rigtigt at forestille sig hvordan det må have set ud i romerrigets storhedstid.